Hvalpemotivation


Det vigtigste på hvalpemotivations holdet, er at skabe træningsglæde og motivation hos hvalpen, samt at bidrage til god socialisering. Træning skal være sjovt, både for din hvalp og dig.


Træningen involverer derfor ikke kun den sædvanlige lydighed som fx indkald, sit, dæk, plads, gå pænt, impulskontrol mv. men indebærer også meget andet vigtigt.


For at skabe glæde og motivation, skal du som hundeejer for det første være i stand til at lære hvalpen tingene på bedst mulige måde, så den lærer hurtigere og nemmere. Derfor er en vigtig del af træningen, at du som hundeejer får viden om hvordan du lettest får gode resultater med træningen.

Yderligere er tricks, lege og kropskontrol noget der kan skabe sjov træning. Især kropskontrol vil være en vigtig del af undervisningen, fordi den samtidig er med til at øge hvalpens motorik og forståelse for egen krop. Det er en vigtig del af hvalpens socialisering og udvikling generelt, samt det giver selvtillid og mindsker endda risikoen for skader.

SOCIALISERING ER VIGTIG

Derfor afholdes der også leg, men med særligt stort fokus på at det foregår bedst muligt for hvalpene. Der leges i små grupper og i kort tid af gangen.


Det er yderst vigtigt, at hvalpen får så mange gode oplevelser som muligt, og samtidig så få dårlige oplevelser som muligt. Eksempelvis at en anden hund er for voldsom ved hvalpen. En sådan voldsom oplevelse kan sætte sig fast i hvalpen og får man ikke bearbejdet det traume der sætter sig i erfaringsbanken og kroppen, kan det senere i hundens liv, komme til udtryk gennem usikkerhed, angst eller såvidt som aggression.